Intelligent Facades for Affordable Housing

Architecture is undergoing dramatic changes these years and intelligent facades can both create a dynamic city environment and generate income through integrated solar panels and advertisements. The Danish business newspaper Børsen has carried an article today focusing on the work SITE is currently exploring in this field. One project in particular looks at how income can be generated to reduce the rentals in affordable housing without compromising on quality. The following text is an extraction form the article.

Meget tyder på at arkitekturen undergår en forandring i disse år. De nye digitale tegneprogrammer har medført nye muligheder i formsproget, bevidstheden om bygningers energiforbrug er voksende og den internationale konkurrence arkitekterne imellem har aldrig været større.
Med forandringer tænkes der ikke på opvarmede udestuer og moderne samtalekøkkener, som vi fylder vores boliger op med. I større byggerier afprøves derimod nye materialer, byggeprocesserne og energioptimering. Nogle vil hævde at kunsten og arkitekturen altid er i bevægelse og at dette er en naturlig del af vores evolution, men den teknologiske udvikling har åbnet for nogle helt nye muligheder for hvordan vi opfatter bygninger, og de forhold arkitekturen har direkte indflydelse på.

Bevidstheden om bygningskroppen som en statisk størrelse bliver i disse år udfordret i de mest fremadskuende projekter, som eksempel kan nævnes DR Byens nye koncertsal, hvor facaden er tænkt som en stor skærm hvorpå der projekteres billeder. I teorien betyder det, at bygningen aldrig vil have den samme facade, men derimod et konstant skiftende udtryk. Den Japanske arkitekt, Toyo Ito står bag et projekt der hedder ”Vindens Tårn” hvor klimaet omkring bygningen har betydning for hvordan bygningen ser ud.
Endnu er denne type af projekter tænkt ud fra et æstetisk udgangspunkt, men hos tegnestuen SITE hævder de, at den måde vi tænker bygninger på og deres betydning for brugerne og samfundet omkring os, vil ændre sig, når betydningen af de nye muligheder bliver udnyttet fuldt ud.

I dag er der intet teknologisk, som forhindrer os i at ændre vores holdning fra ”hvad en bygnings energiforbrug som maksimum må være” til ”hvor meget energi den som minimum skal producere”. I dag regner man med en økonomisk tilbagebetalings periode på 20 til 25 år for solceller og da alle bygninger i Danmark bygges til at holde i minimum 100 år, ville alle nye bygninger i princippet have mange år at tjene den ekstra udgift som solceller koster hjem i og samtidig producere energi.
Ca. 10% af den samlede husleje på en erhvervsejendom i dag går til betaling af energiforbrug.

Hos SITE arbejder de med bygninger, hvor man ikke behøver at vente 20 år på resultatet af sine investeringer, man indarbejder de nye muligheder tidligt i skitseringsfasen, så bygninger ændres fra at være energiforbrugende langtidsinvesteringer til at kunne generere et direkte afkast fra dag 1.

Mange bygninger, der i dag er på tegnebordet, kunne med fordel operere med en indtægt fra salg af facadeareal til for eksempel reklamer, tagflader kan udlejes til solcelleanlæg m.v..
Regnestykker viser, at et 30 etagers højhus til beboelse i Københavns centrum eller brokvarterer kan generere et tilskud til hver eneste lejlighed på 5000 kr. hver måned, hvis 10 % af facaden bliver lejet ud til reklamer.
Men der er mange flere muligheder; nye indkøbscentre kunne integrere reklamer i deres facader og en procentdel af denne indtægt kunne f.eks. tilfalde byens borgere som sponsorering af kulturelle arrangementer.
Hele fodboldstadiers ydre kunne ændre farve efter hvilke hold der spillede næste gang, Københavns Idrætspark kunne være et dynamisk bygningsværk og ikke som i dag, et trist opbud af grå beton.
Virksomheder kunne brande deres visioner ved deres bygningers udtryk, og med en dynamisk facade, kunne nye indflyttere ændre udtrykket til at dække deres ønsker.
Det er i dag helt naturligt, at man jævnligt bygger kontorejendomme om indvendigt, mens facaderne står uberørte hen.

De bygherrer, som først ser mulighederne i den intelligente facade og tænker et facadebaseret økonomisk afkast ind i beslutningsgrundlaget, vil kunne tilbyde bedre lejligheder billigere, tiltrække flere lejere til deres erhvervsejendomme og med stor sandsynlighed sælge til en højere pris.

Det eneste det kræver er, at projekterne som udgangspunkt er tænkt med intelligente løsninger, samt at arkitekterne accepterer at facadens endelige udtryk bestemmes af nogle flere parametre end udelukkende arkitektens smag. Arkitekten skal snare beskrive mulighederne end at vælge stil!

Det enorme økonomiske potentiale som nye bygninger besidder, bør også være en politisk god sag at arbejde for. Ingen kan vel efter denne sommer være i tvivl om nødvendigheden af at bygge miljø rigtigt og et økonomiske tilskud til almennyttige lejligheder fra erhvervslivet for lån af et facadeareal kan hjælpe til at der kan bygges nye og billige boliger i byer.
Mange steder kan man indenfor gældende lovgivning allerede begynde, men der bør udarbejdes mere præcise retningslinier for det offentlige rum med særligt fokus på historiske bevaringsværdige bygninger og byområder.
Vi har chancen nu, for at være på forkant med udviklingen og udnytte mulighederne ved intelligent facadeløsninger rigtigt, så vi får de farverige dynamiske bygninger, de rigtige steder, til glæde for alle, men det kræver som sagt en indsats fra politisk side, hvis man ønsker at styre udviklingen.

De tekniske løsninger findes og arkitekterne fra SITE arbejder allerede på flere projekter hvor projektøkonomien prøver at udnytte de nye økonomiske modeller. Danmarks største ingeniør firma Rambøll deltager i projekterne med deres tekniske ekspertise, når teknik og æstetik skal mødes.
At tænke en bygning som en medieplatform eller energikilde betyder en hel række af nye spørgsmål til rådgiverne og stiller store krav til samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og eksperter. Brugen af 3D er nødvendig selv i de tidligste faser af den kreative proces, ikke kun som hjælp til at se mulighederne, men ligeså meget ved den videndeling som skal finde sted mellem arkitekten og ingeniøren.